Del dette på

Sponsorat er trumfkort for Dansk Halbyggeri til DHL Stafetten

Nedtællingen er begyndt! Om mindre end en uge går det løs, når Dansk Halbyggeri endnu engang deltager i DHL Stafetten i Mindeparken i Aarhus - denne gang med en elitetriatlet på holdet!

Dansk Halbyggeri deltager sammen med flere tusinde andre motionister på 5x5 km. stafetløb og en 5 km. walk. På Dansk Halbyggeris kontor i Galten sidder bygningskonstruktør og projekteringsleder Lars Johansen. Han er formand for virksomhedens løbeklub og er igen i år primus motor på firmaarrangementet. ”Nogle har løbetrænet mere ihærdigt end andre. Andre har ment at det var unødvendigt! Vi har derfor sørget for forstærkning”, siger han med et smil. DHL Stafetten bliver denne gang afholdt med et lille trumfkort i ærmet, der skal være med til at sikre en endnu flottere samlet tid for holdet. Hjælpen er hentet ved de professionelle! Når vi onsdag får sved på panden, bliver det nemlig i selskab med elitetriatlet Morten Banke, som løber for Dansk Halbyggeri.

Dansk Halbyggeri er sponsor for Morten Banke, som er i gang med sin første sæson som professionel elitetriatlet. I juni i år løb han Ironman i Nice, hvor han trods kramper i benene under løbet, ender med en flot 13. plads i hans debut i profeltet med en maraton tid på 3 timer og 2 minutter. På søndag skal Morten løbe Ironman i København og til september igen i Italien. For Morten er fokus i år primært at køre sit eget løb, holde raceplanen samt at lære, hvordan det er at race som professionel. Til DHL Stafetten er Morten dog på hjemmebane, da han til dagligt træner i Aarhus, hvor han er en del af Aarhus 1900 triatlon elitehold. Læse mere om elitetriatleten Morten Banke

På kontoret er der også fuld fokus på løb. Her udfordrer kollegaer hinanden og lejligheden benyttes selvfølgelig til at løbe om kap!. Her prales, grines og heppes på hinanden. Humøret er i top og medarbejderne hos Dansk Halbyggeri glæder sig til firmaarrangementet og til hyggeligt kollegialt samvær. 

Billeder: Øverst: Morten Banke. Nederst: Lars Johansen fra Dansk Halbyggeri til DHL Stafetten sidste år

DHL 2017 Dansk Halbyggeri Lars i lob

 


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering