Del dette på

Efter stop og genudbud får Helsingør nyt tenniscenter

Salgsdirektør Mogens E. Laustsen (tv) fra Dansk Halbyggeri A/S underskrev kontrakten på totalentreprisen med Helsingør Kommune, repræsenteret ved borgmester Benedikte Kiær (th).

Går alt som det skal, kan tennisspillere og publikum i Helsingør Kommune glæde sig til at tage et nyt tenniscenter i brug i vinteren 2025-26.

Totalentreprenør Dansk Halbyggeri og bygherrerådgiver Tegnestuen Mejeriet satte tirsdag 5. december underskrifter på aftalerne med Helsingør Kommune. Nu kan arbejdet så småt gå i gang.

Tenniscenteret bliver indrettet med blandt andet tre tennisbaner og mellemliggende supportbygning, klublokale med tekøkken på 1. sal med balkon og udsyn til tennisbaner, samt omklædningsfaciliteter.

Der er afsat cirka 38 mio. kr. til realisering af tenniscenteret, heraf udgør totalentreprisesummen 30,5 mio., fremgår det af referatet fra seneste møde i Helsingør byråd.

2

Helsingørs nye tenniscenteret får bl.a. tre tennisbaner, klublokale og

 Projektet blev stoppet grundet udsigten til store ekstraregninger på 12 mio. kr., der primært blev tilskrevet materialer og håndværkerlønninger.

I sommeren 2022 blev en ny lokalitet på Helsingør Stadion, Bane 5, udpeget. Byrådsmødet vedtog i september 2023 en ny lokalplan for Helsingør Idrætspark.

Projektet blev herefter – for anden gang - udbudt i efteråret 2023 med Dansk Halbyggeri som vinder og totalentreprenør på det nye Helsingør Tenniscenter.


Print side |