Del dette på

Dansk Halbyggeri går til scenen

Ny multihal skaber rum for efterskoleelever i Malling.

Dansk Halbyggeri har indgået aftale med endnu en efterskole. Denne gang er det Efterskolen for Scenekunst, som ligger i den lille stationsby Malling syd for Aarhus.

På efterskolen har man særligt fokus på teater, og når den nye bevægelses- og træningssal står klar efter sommerferien, får eleverne 550 nye kvadratmeter at boltre sig på. 

Da hallen netop skal bruges til scenekunst og teateropsætninger, skal hallen beklædes indvendigt med sortmalet træbeton. Den nye hal opføres som en fritliggende bygning, integreret i skolens eksisterende bygningsanlæg og er 1. etape i en samlet plan for udvidelse af skolens faciliteter.

Dansk Halbyggeri bygger en del idrætshaller til danske efterskoler, senest Rønde efterskole og Silkeborg efterskole. Læs mere om det her

 


Print side |