Del dette på

Trend inden for halbyggeri: Specialhaller vinder frem

Jeg tør næsten ikke sige det, men halbyggeri er ikke, som det har været. En stigende efterspørgsel på specialhaller med særlige faciliteter gør halbyggeri mere kompleks end nogen sinde før. Specialhaller bliver til igennem et særlig tæt samarbejde med bygherre, fordi alting handler om at opfylde behov – og drømme. Det er Frømandskorpsets træningshal et godt eksempel på. 

Inspiration fra udlandet. En tæt dialog. Og mange vilde tanker. Jo, det handlede mere om drømme end om halbyggeri, da jeg sammen med Frømandskorpset skulle bygge den perfekte træningshal i Kongsøre. Det særlige ved specialhallerne er, at løsningerne udvikles undervejs i processen. Dermed tilgodeses helt specifikke ønsker og behov. Det er nemlig i samarbejdet magien sker. Man får gennem processen vendt mange skøre ideer og vurderet, om de er bygbare eller skal løses på en alternativ måde. 

Frømandskorpsets træningsfaciliteter var et vellykket samarbejde, hvor helt specifikke behov blev tilgodeset, hvor det umulige blev gjort muligt, og hvor vi som entreprenører fandt de rigtige løsninger. 

Det blev til en nyfire-etagers træningshal med gulve og vægge beklædt med stødabsorberende materialer. En 12 meter høj klatrevæg med simple klatreruter, da klatringen skal kunne gennemføres med skudsikre veste, våben og øvrigt tungt udstyr. Mørklagte zoner, nedfiringshuller i gulvene, en skrånende skibsside og en bygningsfacade til bygningsentring og rappelling. Alt blev gennemtænkt i forhold til de bevægemønstre, som frømændene kan komme ud for i givne opgaver. 

Jeg er sikker på, at de stadigt mere specialiserede behov indenfor halbyggeri, vil skabe nyt rum til flere specialhaller. Som multihallen tog terræn fra idrætshallen vil specialhaller være ”det nye sort” inden for specialiseret halbyggeri.  

Bent Storgaard 
Projektchef 

 


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering