Del dette på

Rejsegilde på Amager Bakkes skicenter

Dansk Halbyggeri var med, da der blev afholdt rejsegilde på Amager Bakkes Skicenter.

Endnu et delmål er nået i projektet Amager Bakkes skicenter, da der fornyelig blev afholdt rejsegilde for foden af Amager Skibakke. Skicenteret er som resten af projektet tegnet af BIG-Bjarke Ingels Group og bliver på ca. 600m2. Dansk Halbyggeri har hovedentreprisen på skicenteret, der forventes at stå færdig i efteråret 2018.

Skicenteret ligger for foden af forbrændingsanlægget Amager Bakke, som skibakkens pister kommer til at sno sig ned ad.

Stedet vil i fremtiden blive centrum for de sportsglade besøgende, der trækker i skitøjet eller benytter sig af stedets andre muligheder, når projektet står færdigt.

Skicenteret bliver den naturlige indgang til Amager Bakke, hvor det integreres som forhøjning i forbrændingsanlæggets parkeringsplads, hvis overflade af hård asfalt vil fungere som bygningens tag.  Dansk Halbyggeri indretter bygningen med rum til både omklædning, skileje, café og loungeområde. De primære byggematerialer er beton og ubehandlet træ, mens store glaspartier muliggør et frit udsyn til skibakken.

 

 


Print side |