Del dette på

Rejsegilde hos Gram Motorikcenter

Der var fest for store og små da Grams nye samlingssted holdt rejsegilde. Haderslev Kommune opfører nyt bevægelsesmekka for børn og voksne i tilknytning til Gram Fritidscenter og skole.

Det var en stor festdag for samarbejdspartnere, medarbejdere og andre interesserede, da Gram Motorikcenter holdte rejsegilde. Den festlige lejlighed blev skudt i gang med taler fra Haderslev borgmester, Hans Peter Geil, formanden for Haderslev Byråds udvalg for børn og familie, Signe Knappe samt formanden for udvalget for kultur og fritid, Allan Emiliussen.

Siden august har de lokale håndværkerne været i fuld gang på byggepladsen. Når byggeriet står færdigt vil et bevægelsesmekka for børn og voksne stå klart. Byggeriet placeres op og ned ad Grams nye bibliotek med borgerservice og daginstitution, der får plads til 140 børn.

Som traditionen byder i Sønderjylland kravlede tømrerlærlingen op i spærene og placerede vimpelflag. På vimpelstangen er typisk påsat 10 eller 20 kr. for at fejre den store dag og pengene får lærlingen for at sætte vimplen op. Hvis der ingen penge er påsat, er det i orden at lærlingen sætter vimplen med flaget nedad, men dette var dog ”heldigvis” ikke tilfældet i Gram. 

Byggeriet vil efter planen stå færdig til august næste år. Dansk Halbyggeri er totalentreprenør på projektet, som vi bygger i samarbejde med GPP Arkitekter, Rådgivende Ingeniør Viggo Madsen og landskabsarkitekt Mbyland.


Print side |