Del dette på

Privatskoler bygger nyt i kamp om elever

Dansk Halbyggeri A/S, der er specialiseret i at opføre idræts- og multihaller, oplever stigende efterspørgsel på nye faciliteter som følge af skolereformen

Dansk Halbyggeri A/S, der er specialiseret i at opføre idræts- og multihaller, oplever stigende efterspørgsel på nye faciliteter som følge af skolereformen

Skolestart står lige for døren, og i år åbner hele 21 nye privatskoler. Flere og flere forældre vælger at sende deres børn i privatskole frem for folkeskolen.

Som følge heraf har landets privatskoler fuld fokus på de faciliteter, der skal få de kritiske forældre til at foretrække deres skole i et stort udbud af konkurrerende skoler. Også gamle privatskoler fornyer sig ved for eksempel at bygge idræts- og multihaller for at tiltrække flere elever.

Det mærkes i byggebranchen. Entreprenøren Dansk Halbyggeri A/S, der er specialiseret i at opføre idræts- og multihaller, oplever en øget efterspørgsel fra privatskoler, friskoler og efterskoler, som ønsker nye forbedrede faciliteter.

Det er især idrætshaller og multihaller, der får et løft – ofte foranlediget af den nye skolereform. Desuden specialiserer flere af skolerne sig i sport. Men vil man profilere sig som en moderne skole med sport på skemaet, duer det simpelthen ikke, at idrætshallen halter.

Dansk Halbyggeri A/S er aktuelt i dialog med fire privat- og friskoler, som har fokus på idræt, fordi idræt er et fag som signalerer en pædagogisk retning, der ikke kun er forbeholdt en bestemt klasse, men som er moderne og appellerer til de fleste. Det tiltrækker flere elever.

-cmn


Print side |