Del dette på

Praktik i Dansk Halbyggeri

Som bygningskonstruktør-praktikant i Dansk Halbyggeri får du indblik i dagligdagen i en travl entreprenørvirksomhed.

Forløbet hos os udfordrer dig fagligt, for vi stiller krav til dig som praktikant – omvendt får du masser af værdifuld erfaring, som du kan bruge i din videre karriere i byggebranchen.

Hvert år tilbyder vi praktikpladser til bygningskonstruktør-studerende på 6. semester. Praktikken varer normalt et halvt år hen over enten efterårssemesteret eller forårssemesteret.

Alsidigt forløb med en varieret hverdag

Når du er i praktik i Dansk Halbyggeri er to dage ikke ens. Du får mulighed for at være med i mange forskellige projektforløb, og du vil få indblik i hele processen omkring et byggeprojekt. 

Det er en enestående mulighed for dig for at komme godt rundt i faget og prøve dig selv af i de forskellige sammenhænge – og være med til at sætte dit eget præg på det færdige byggeri.

Rustet til fremtiden

Hos Dansk Halbyggeri er vi eksperter i erhvervs- og industribyggeri. Vores standarder er høje, for vi vil være den bedste samarbejdspartner for vores kunder på vores felt. Det betyder også, at vi stiller høje krav til dig som praktikant , så du kan dygtiggøre dig både fagligt og personligt.

Når du er i praktik hos Dansk Halbyggeri, får du din daglige gang på kontoret i Galten enten som udførende eller projekterende.

Læs mere om praktik som udførende

Læs mere om praktik som projekterende

Se filmen om at være praktikant i Dansk Halbyggeri

 

Det siger praktikanterne om os

  • Lars
    Et godt samarbejde

    Som bygningskonstruktørpraktikant ved Dansk Halbyggeri fik jeg lov til at arbejde med en masse spændende projekter, alt fra salgstegninger til opstart og tegne videre på hovedprojekter. Jeg har fået en rigtig god viden om måden at projektere på ved at følge projektlederens arbejde. Samarbejdet med de andre medarbejdere var rigtig godt, og de er altid til at svare på mine spørgsmål, hvis jeg er i tvivl. Og de er altid klar til, at tage én med ud på projekterne”.

    Lars Johansen, bygningskonstruktør-praktikant
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering