Del dette på

Nye unge kræfter i Dansk Halbyggeri

Som en frisk forårsbrise, lyder latteren og hurtige trin igennem kontoret.Thea Stokvads latter smitter og skaber en god stemning på kontoret i Galten.

Thea er vores nye unge projektleder. Kun 24 år gammel og nyuddannet, går hun til opgaverne med optimisme og et ukueligt gå-på-mod. Thea kommer frisk fra den udførende linje på VIA i Aarhus, med en gymnasiel baggrund og bor i Silkeborg. Som nyuddannet bygningskonstruktør kommer hun med sidste nye viden fra fagområdet, og skal i den kommende tid være tæt tilknyttet de mere erfarne projektledere i Dansk Halbyggeri, hvor hun kan læne sig lidt op ad deres mangeårige erfaringer. Vi er meget glade for at byde Thea velkommen i teamet.

I Dansk Halbyggeri tilbyder vi gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Projektlederen skal både inspirere og koordinere, samt sikre fremdrift og resultater i byggeprojektet. Med et mix af både nyuddannede og meget erfarne projektledere, ser vi rigtig gode muligheder for at styrke virksomhedens samlede profil og kompetencer. Nyuddannede tænker ofte i andre baner og har et særligt gåpåmod, hvor de mere erfarne bidrager med en masse gennemprøvede erfaringer til puljen og er gode til at holde det styr på den overordnede strategi. Tilsammen danner det rigtige gode og kompetente projektleder-teams. 

 


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering