Del dette på

Ny politisk aftale skaber byggebehov hos erhvervsskolerne

Den politiske aftale om 1,3 milliarder kroner til erhvervsskolerne vil give et regulært byggeboom hos danske erhvervsskoler. Det mener vores direktør Henrik Madsen. Han henviser til, at der allerede er stor byggelyst hos især de sjællandske erhvervsskoler

Det nyligt vedtagne regeringsforslag skal få flere unge til at uddanne sig som tømrere, elektrikere, frisører eller et andet håndværksfag. Forslaget skal desuden sikre, at der oprettes flere erhvervsuddannelser i tyndt befolkede områder med tilknyttede skolehjem. Flere erhvervsskoler, på vegne af kommunerne, skal udbyde 10. klasse-aktiviteter, som skal bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Regeringsforslaget vil få flere erhvervsskoler til at bygge bedre faciliteter og skabe mere attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer. Vi oplevede allerede før forslaget blev vedtaget, øget byggelyst hos erhvervsskolerne på Sjælland, hvor vi aktuelt bygger eller lige har afsluttet byggerier på hele 3 erhvervsskoler.

Erhvervsskolernes byggerier vil styrke skolerne i deres fremtidige kamp om at tiltrække elever. En tendens, vi også har set hos efterskolerne, hvor nye moderne faciliteter skærper konkurrencen mellem skolerne og især har øget efterspørgslen på nye idrætshaller hos Dansk Halbyggeri.

Som specialister indenfor haller til sport og fritid ved vi, at de små byer bygger sportshaller for at tiltrække børnefamilier. Vi ser også, at moderne faciliteter er et vigtigt argument for efterskolerne, når de skal tiltrække nye elever. Med flere erhvervsskoler i yderområderne, vil fokus på gode indlæringsrammer på samme måde fungere som en magnet på de elever, der har et godt øje til erhvervsuddannelserne.

Og netop erhvervsskoler er et fokusområde for Dansk Halbyggeri, der bygger for flere erhvervsskoler på Sjælland. Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, EUC Nordvestsjælland i Holbæk og EUC Nordvestsjælland i Kalundborg er alle byggerier, der inkluderer både kolde værkstedshaller, nye maskinrum og undervisningslokaler.

Erhvervsskolernes byggerier er meget forskellige. De kan inkludere alt fra opbevaringsplads i uisolerede haller til nye lækre undervisningslokaler, opvarmede værkstedshaller og administrationslokaler. Jeg forventer, at skolerne vil efterspørge en endnu bredere palet af faciliteter, når de også skal have tilknyttet skolehjem,” siger Henrik Madsen og fortsætter:

Den øgede byggelyst hos de sjællandske erhvervsskoler vil også sprede sig til Jylland, hvor især behovet for tilknyttede skolehjem vil være til stede i jyske yderområder.


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering