Del dette på

Ny idrætshal fejret med manér på Frydensberg Efterskole

Der var god grund til at fejre på Frydensberg Efterskole, da skolens nye idrætshal officielt blev indviet.

Der var god grund til at fejre på Frydensberg Efterskole, da skolens nye idrætshal officielt blev indviet.

Efter godt syv måneders byggeri kunne elever og medarbejdere tage de nye faciliteter i brug – og dermed sætte punktum for et byggeprojekt, som Dansk Halbyggeri har haft fornøjelsen af at stå i spidsen for.

Den nye hal er på i alt 1.400 m² og giver skolen helt nye muligheder for idræt og bevægelse. Her er blandt andet komplet håndboldbane med fladeelastisk sportsgulv og opstregning til håndbold, badminton og basket. Dertil kommer nye omklædnings- og badefaciliteter, fitnessområde, depot og teknikrum.

Hallen er udført i en let, energioptimeret konstruktion, og hele den sydvendte tagflade er udnyttet til solceller.

Ved indvielsen fik vi også nogle flotte ord med på vejen fra skolens forstander. Han fremhævede blandt andet, at byggeriet er gennemført inden for budget og den oprindelige tidsplan – og at vi kunne aflevere mangelfrit en uge før aftalt.

Det er vi naturligvis glade for. Ikke mindst fordi byggeriet mistede knap tre uger til frost, kort efter vi gik i jorden den 12. januar. Alligevel kunne vi aflevere den færdige hal allerede den 26. august.

Men først og fremmest: Stort tillykke til Frydensberg Efterskole med den nye hal og de nye faciliteter.

Vi håber, de bliver fyldt med aktivitet, fællesskab og masser af gode oplevelser i mange år fremover. 🤾‍♂️🏸🏀

 


Print side |