Del dette på

Ny bygningskonstruktørpraktikant hos Dansk Halbyggeri

Jacob er uddannet smed og et godt eksempel på at en erhvervsfaglig uddannelse baner vejen for videreuddannelse.

I Dansk Halbyggeri byder vi velkommen til vores nye bygningskonstruktørpraktikant Jacob Noes, som kommer fra VIA University i Aarhus. Her læser Jacob på den udførende linje og har sideløbende med 5. semester også taget uddannelsen som sikkerhedskoordinator. Jacob har en god og solid håndværksmæssig baggrund med sig i bagagen. Han er uddannet smed og har efterfølgende arbejdet nogle år ved Bjerringbro Stålkonstruktion. Den praktiske erfaring giver ham, udover hans interesse for byggeri og projektledelse, også god forståelse for arbejdsgang og jargon blandt håndværkerne på byggepladserne.

I løbet at praktiktiden vil Jacob komme tæt på bygherre, håndværkere og underentreprenører. Han kommer til at arbejde med egne projekter og får på den måde, i løbet af hans praktiktid hos Dansk Halbyggeri, stiftet bekendtskab med alle aspekter af en byggesags forløb. Jacob har fra starten været tilknyttet et byggeri på EUC Holbæk, sammen med projektlederen og projektchefen på projektet. Her har han fået stillet en lang række opgaver inden for projektstyring og økonomi, samtidig med at han selv i dagligdagen skal klare den løbende og direkte kontakt med de forskellige samarbejdspartnere på byggepladsen.

Hos Dansk Halbyggeri tilbyder vi hvert år praktikpladser til studerende på bygningskonstruktøruddannelsen. Vi mener, at det er vigtigt i løbet af uddannelsen, at komme ud i den virkelige verden, - at mærke hvordan en dagligdag kan se ud. Vi glæder os altid til at lære fra os, så praktikanterne i løbet af de 20 uger får en masse nye kompetencer med sig i "værktøjskassen", som de kan tage med sig videre ud i verden. Hos os kommer de i løbet af praktikperioden med rundt på forskellige byggepladser, samtidig med at praktikanterne får ansvar for egne projekter, hvor de kan arbejde med projektledelse af tid, økonomi og samarbejdspartnere.

”Hvis du er glad for udfordringer samt ansvar og kvalitet, - og har en interesse inden for projektstyringen, kan jeg varmt anbefale Dansk Halbyggeri som praktiksted”, siger Jacob.

Dansk Halbyggeri A/S er en ung og dynamisk entreprenørvirksomhed, som har specialiseret sig i at opføre prisbillige og energirigtige byggeprojekter. Virksomheden blev i sin nuværende form etableret i 1999 og gennemfører hvert år op til ca. 70 byggeprojekter af varierende størrelse. Vi er eksperter i erhvervs- og industribyggeri samt haller til sport og fritid. Mange års erfaring med totalentrepriser af domiciler, industribygninger og haller kommer vores kunder til gode i et gennemtænkt og kosteffektivt byggeri. Som rådgivende og projekterende virksomhed danner vores arbejde, sammen med arkitektens tegninger og ingeniørens beregninger, altså direkte grundlag for gennemførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, udført af underentreprenører. Vi arbejder overalt i Danmark i forskellige entrepriseformer, - primært som totalentreprise og hovedentreprise.

Vil du vide mere om praktik hos Dansk Halbyggeri? Læs mere her

 

 


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering