Del dette på

Ny butik til IDEmøbler i Roskilde

3.000 kvadratmeter butik og lager opføres i to etager.

IDEmøbler udvider, flytter og moderniserer – og en af deres nye butikker opfører Dansk Halbyggeri nu til dem i Roskilde.

Der er tale om både butik og lager på i alt 3.000 kvadratmeter i to etager. Byggeriet opføres på Københavnsvej på et af byens mest eksponerede hjørner og en af de bedst beliggende grunde i byen.

”Der bygges i dag større detailbutikker end nogensinde, og detailkæderne har fuld fokus på kundernes indkøbsoplevelse. Når vi bygger en ny detailbutik ved vi, hvad der skal til, for at der kan skabes en god kundeoplevelse for slutkunden,” siger Mogens Laustsen fra Dansk Halbyggeri. 

Byggeriet er en typisk bygning med bærende konstruktioner i stål og beton, som Dansk Halbyggeri opfører rigtig mange af - og selve byggeriet er påbegyndt her i januar.

Læs mere om projektet:

https://www.danskhalbyggeri.dk/ide-mobler 


Print side |