Del dette på

Mercedes specialist udvider med ny hal fra Dansk Halbyggeri A/S

Dansk Halbyggeri A/S skal opføre en ny industrihal for Gørløse Autoimport, som skal bruges til opbevaring og lager af reservedele til Mercedes-Benz biler.

Dansk Halbyggeri A/S opfører 1395 m2 nye lagerfaciliteter for Mercedes-Benz eksperten i Gørløse. Virksomheden er i stabil vækst og har derfor brug for nye fysiske rammer med mere plads. Gørløse Autoimport har derfor købt fire store grunde i forlængelse af hinanden, hvor planen er at bygge fire nye haller, både til værksted, lager og opbevaring af de importerede biler. Dansk Halbyggeri A/S starter ud med opførelsen af den første hal.

Gørløse Autoimport sælger importerede Mercedes-Benz biler og alle typer af reservedele og tilbehør til hele verden. Den nye store industrihal skal hovedsageligt bruges til opbevaring af netop autoreservedelene.

Dansk Halbyggeri A/S har efterhånden flere autohaller og værksteder i porteføljen og har derfor solid erfaring med opførelsen af denne type byggerier. De fysiske faciliteter udgør en betragtelig del af Gørløse Autoimports produktivitet og skal derfor løbende tilpasses virksomhedens behov og aktiviteter. Med den nye hal bliver der plads til at servicere kunderne endnu hurtigere og dermed skabe yderlige vækst.


Print side |