Del dette på

Le-Mans legende får byggeri med respekt for historien

Jens Winthers Automobiler på Maglegaardsvej i Roskilde har været samlingssted for bil- og motorcykelentusiaster fra hele landet siden 1969.

Jens Winthers Automobiler på Maglegaardsvej i Roskilde har været samlingssted for bil- og motorcykelentusiaster fra hele landet siden 1969. Stedet blev i sin tid bygget af Le Mans-legenden Jens Winther Senior. Nu, halvtreds år senere, skal det gamle bilhus bygges om. Et projekt med en historie, man som entreprenør skal være i stand til at forstå og omsætte til moderne byggeri, der kan viderebringe historien.

-

Det er ikke svært at mærke, at det handler om mere end bare værksted og motorcykler, når man træder indenfor hos Jens Winther Automobiler i Roskilde. I dag er det Jens Winther Junior, der driver forretningen. Det har han gjort, siden hans far, Le Mans-legenden af samme navn, gik på pension. 

Lokalerne er de samme, som senior selv gik og byggede med sine mekanikere tilbage i 1969, og gæstetoilettets orange aflange klinker sender dig direkte ind på side fire i et boligmagasin fra halvfjerdserne. Stedet vidner om respekt for historien.

For projektleder Morten Kjær Gotfredsen, stod det ret tidligt i processen klart, at Dansk Halbyggeri ikke bare skulle levere ”en standard hal” til den nye MC udstilling. Her var noget mere på spil. Passion og historie samlet i et samlingssted for motorcykelentusiaster.

”I dag kan du jo i princippet købe alt online, men det betyder ikke noget for vores forretning. Når jeg vælger at investere i et nyt hus til vores motorcykler, så er det, fordi motorcykler er noget særligt. Mens de fleste køber bil med hjernen, købes motorcykler med hjertet. Det, vi sælger hernede, er en livsstil. Nogle kalder det et broderskab, uden at det skal lyde for rocker-agtigt,” siger Jens Winther.

Et stærkt fællesskab

Efter at Jens har forklaret om det specielle fællesskab, der opstår, når folk mødes omkring motorcykler, peger han på en mand i fuld mundering, der går igennem udstillingen, og hilser. 

”Det er Søren. Han er ikke kommet for at købe noget. Han er kommet for at spørge om et eller andet, og selvfølgelig for at tømme vores kaffeautomat. Søren er med på de fleste af vores tirsdagsture. Vi mødes en gang om ugen, og jeg vil skyde på, at der i gennemsnit møder 50-60 stykker op. Sådan er kulturen hernede. Der er ligeså mange, der tager med på vores sommerturetil Wagrain i Østrig. Jeg har prøvet at skræmme dem væk, men det har ikke virket indtil videre,” siger Jens Winther smilende. 

Mere end bare kvadratmeter

Når vi skal projektere et byggeri som dette, med den historie, der knytter sig dertil, er det vigtigt, at vi forstår kulturen omkring virksomheden. Det handler om mere end bare kvadratmeter - især her, hvor den vare, der bliver solgt, er mere end bare en motor med hjul, fortæller projektleder Morten Kjær Gotfredsen, og fortsætter: 

”Når nedrivningen af den gamle bygning påbegyndes, så ved vi, at en masse minder ryger med i faldet. Derfor er det særligt vigtigt, at det, vi bygger, indkapsler og understøtter det værdisæt, som har drevet stedet frem til i dag. Det handler om kerneværdier. På Maglegaardsvej er det fællesskab og nærvær, der er i højsædet, og det skal afspejles i byggeriet. Derfor samler vi salg og service, og skaber et rum og en gennemsigtighed, så folk kan komme hinanden ved.


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering