Del dette på

Dansk Halbyggeri vinder nyt halprojekt i Rødvig

Rødvig skal have ny idrætshal på ca. 1800 m2. Dansk Halbyggeri er valgt som totalentreprenør på projektet i kraft af vores mange stærke referencer indenfor haller til sport og fritid.

Første spadestik til en ny idrætshal i Rødvig tages allerede i november. Stevns Kommune er bygherre og har valgt Dansk Halbyggeri til opgaven.

”Referencer betyder alt. Vi har gennem tidligere byggerier til sport og fritid vist at vi kan levere en idrætshal, som både er flot at se på men også udnytter hver eneste kvadratmeter optimalt. Det giver dem mere hal for pengene,” siger Mogens E. Laustsen, direktør i Dansk Halbyggeri.

Den nye idrætshal får navnet Sydstevnshallen, da dette skal være en hal for hele Sydstevns og ikke kun Rødvig. Hallen skal stå færdig til august 2018. Dansk Halbyggeri har med sit vindende projekt præsenteret en dejlig lys hal med store, lysgivende vinduespartier. Selve idrætshallen får standardmål så den er velegnet til turneringskampe. Fordelt i de resterende kvadratmeter etableres forhal, omklædningsrum og depotrum samt klub- og træningslokaler.


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering