Del dette på

Dansk Halbyggeri prækvalificeret til Tinghallen i Viborg

Viborg Kommune vil tiltrække flere og større events til byen. Dansk Halbyggeri er inviteret til at give bud på byggeriet af rammerne, der skal gøre det muligt.

Dansk Halbyggeri er prækvalificeret til at byde på Viborg Kommunes nye store byggeprojekt, Viborg Sport & Event. 11 virksomheder ønskede at byde på totalentreprisen, og Dansk Halbyggeri er udvalgt sammen med fire andre entreprenører.

Viborg Kommune ønsker til- og ombygninger af Viborgs nuværende Tinghallen, som ligger centralt placeret i byen. Projektet har fået arbejdstitlen Viborg Sport & Event, og rammerne skal være særdeles fleksible for at kunne rumme store begivenheder i mange forskellige kategorier.

Dansk Halbyggeri er inviteret til at afgive tilbud på totalentreprisen, som består af 5.500 m2 ombygning og 2.100 m2 tilbygning. Ombygningen gælder blandt andet en udvidelse af ankomsthallen og en omfattende modernisering af den eksisterende hal. Nybyggeriet består af en ny sal og anlæggelse af hele 2.000 m2 forplads. Der skal samtidigt indrettes garderobe, barer, toiletter, kunstnerfaciliteter, kontorer og varierede lounge-områder.

Licitationen skriver om prækvalifikationen af Tinghallen i Viborg. Fem entreprenører er i spil til totalentreprisen. Abonnenter af Licitationen kan læse artiklen her


Print side |
Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem
Klik her for at læse mere om AAA-kreditvurdering