Del dette på

Arkitektonisk genistreg indviet på Amager Bakke

Beton og råt træ er blandet med corten stål og "rullende asfalt" på Amager Skibakke, hvor Dansk Halbyggeri har bygget Amager Bakkes nye skicenter, der blev indviet for offentligheden den 25/11.

Skicentret er afleveret til Fonden Amager Bakke og Dansk Halbyggeri lægger nu sidste hånd på byggeriets finish. Det 600 m2 store skicenter blev indviet den 25/11, da der blev afholdt gratis skatedag på den splinternye parkeringsplads, der er på størrelse med to ellevemands fodboldbaner. 

Atypisk halbyggeri - en arkitektonisk genistreg
Den ønskede patina på corten stålet, frembragt af tidens tand, lader vente på sig, men ellers står skicenteret for foden af Amager Skibakke nu færdigt. Dansk Halbyggeri har bygget skicenteret i hovedentreprise og vi kan dermed skrive endnu et utraditionelt halbyggeri på vores referenceliste.

Der er stadig håndværkere på pladsen, hvor man er i gang med corten stål på facaden samt andre småting - en proces, der vil stå på til udgangen af december 2018.

Skicenteret er tegnet af BIG-Bjarke Ingels Group og er en del af Amager Ressource Center, Københavns nye vartegn, Amager Skibakke. Det moderne skicenter ligger for bunden af skibakken, der har vundet den prestigefyldte European Steel Design Award. Skicentret byder på enkle, rå byggematerialer, hvor de primære er beton og ubehandlet træ, mens store glaspartier giver frit udsyn til skibakken. Skicentret er indrettet med rum til omklædning, café, loungeområde og skileje. Bygningen integreres om en forhøjning i forbrændingsanlæggets parkeringsplads, hvis overflade af hård asfalt vil fungere som bygningens tag og i hjørnet give indtrykket af ”rullende asfalt”. 

- En arkitektonisk genistreg og et projekt, som rækker noget ud over, hvad man normalt vil associere med halbyggeri.

”Patineret Corten stål og "rullende asfalt" er ikke just det, man forbinder mest med halbyggeri. Men at imødekomme særlige ønsker fra bygherrer, rådgiver og arkitekter er til gengæld hverdagskost. Vi har i samarbejde med arkitekter og rådgivere kombineret arkitektur med optimeret bygbarhed. For os er skicenteret et godt eksempel på, at halbyggeri er mange ting”, siger vores projektchef Bent Storgaard.


Print side |