Del dette på

Prækvalificeret til idrætshal i Højby

Dansk Halbyggeri får sammen med fem andre aktører mulighed for at byde på byggeriet af en ny idrætshal i Odsherred.

Konsortiet Dansk Halbyggeri/Vesti Olsen & Hansen er blevet prækvalificeret til at opføre en ny kultur- og idrætshal i Højby i Odsherred Kommune.

Konsortiet har været i konkurrence med otte andre aktører, og fik topkarakter blandt de nu fem udvalgte, der får mulighed for at afgive tilbud på hovedentreprisen, som har en anslået værdi af mellem 42 og 47 mio. kroner.

Hallen som får navnet ‘Borren’ bliver på i alt 3.000 kvm og bliver et nyt samlingssted for borgerne i området, som mistede deres gamle idrætshal i en påsat brand tilbage i december 2013.

Kommunens ambition er at stå med en vinder ved årsskiftet.

Fakta om hallen:
Ny placering på tale

- Den nye hal bliver ikke opført samme sted som den gamle hal

- Frem for placeringen på en mark i udkanten af Højby, er det besluttet, at hallen skal opføres tæt på byens centrum ved siden af Højby Skole

-  Inspireret fra et gammelt borganlæg uden for Højby får idrætshallen navnet "Borren", og de enkelte elementer inde i hallen navngives med inspiration i middelalderens borgrum.

-  Omdrejningspunktet bliver idrætsbanen "Arenaen", der er nedsænket.


Print side |